Efterårets vaccinationer foregår på landets apoteker
Vaccination på apoteker og regionale vaccinationssteder skal være med til at sikre borgerne en nær og let tilgængelig adgang til vaccination. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danskere over 65 år kan fra oktober blive vaccineret mod covid-19 på regionale vaccinationssteder og apoteker.
Til oktober kan danskere over 65 år og sårbare grupper blive vaccineret på et regionalt vaccinationssted eller et af de apoteker, som tilbyder vaccination.
Det drejer sig både om vaccinationer mod covid-19 og influenza.
Det skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Det står fast efter, at vaccinationsopgaven har været i udbud.
- Det skal være nemt for danskerne at blive vaccineret, og det vil apotekernes åbningstider og geografiske spredning bidrage til, siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, i pressemeddelelsen.
Foruden apotekerne vil der være regionale vaccinationssteder, hvor borgere kan booke tid til at blive vaccineret.
Adresser og åbningstider for de regionale vaccinationssteder bliver meldt ud på vacciner.dk hvor det også vil være muligt at se, hvilke apoteker der tilbyder vaccination.
Det er også på vacciner.dk, at man booker sin vaccinationstid. Borgerne vil få direkte besked i e-Boks eller per brev, når de kan booke tid.
Regionerne vil med visitationshjælp fra kommunerne nå ud til borgere, som skal vaccineres i eget hjem, ligesom borgere på plejehjem vil få tilbudt vaccinationer af regionerne.
Vaccinationsperioden begynder 1. oktober 2023 og varer indtil 15. januar 2024.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker