Det koster statskassen dyrt, at tidligere velfærdsminister Karen Jespersen (V) i 2009 beskyldte talsmand for Muslimernes Fællesråd Zubair Butt Hussain for at gå ind for stening.
Det viser beregninger fra Kammeradvokaten, skriver Politiken.
Københavns Byret afgjorde i oktober 2010 , at beskyldningen var grundløs.
Kammeradvokaten, der fører sager for staten, har foreløbig sendt regninger til ministeriet på 298.718 kroner for at have ført sagen for Karen Jespersen, der i mellemtiden er stoppet som minister.
Og de knap 300.000 kroner er kun den foreløbige regning, da Karen Jespersen har anket sagen til landsretten.
I et følgebrev til Socialministeriet begrunder kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen regningens størrelse med, at "udførelsen af retssagen har været meget arbejdskrævende".
Det er dog ikke kun statskassen, der må punge ud for udtalelserne. Også Zubair Butt Hussain må til lommerne, selv om retten gav ham ret i, at beskyldningerne om at gå ind for stening var "ubeføjede", og idømte Jespersen dagbøder.
Zubair Butt Hussain fik nemlig afslag på at få fri proces til at føre sin sag, og derfor må han selv betale sin advokatregning, som han oplyser er på godt 140.000 kroner.
Ganske vist afgjorde byretten, at han skal have betalt dele sine sagsomkostninger af Karen Jespersen, men det er af byretten opgjort til blot 31.250 kroner.
- Jeg estimerer, at min samlede advokatregning med behandlingen i landsretten ender på omkring en kvart million kroner, forklarer Zubair Butt Hussain til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker