Ekspert: Flere revner i bro er alvorligt
Foto: Foto: Anders Knudsen
Det er ret alvorligt, at Storstrømsbroen er ramt af flere revner og ikke blot en enkelt, siger Dansk Byggeri.
Det er meget alvorligt, at Storstrømsbroen er ramt af flere revner end den ene, der blev konstateret i første omgang. Det siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.
- Det giver helt klart anledning til bekymring og et behov for en skærpet opmærksomhed, når der er tale om flere revner, siger Niels Nielsen.
- En enkelt revne kan være et udtryk for et enkelt svagt punkt, mens flere revner kan betyde, at det er noget af mere alvorlig karakter. Flere revner kan være tegn på noget systematisk eller noget, der er levetidsafhængigt, siger han.
Han opfordrer derfor politikerne til at overveje, om det er på tide med et alternativ til Storstrømsbroen, som blev opført i 1930'erne.
- Der er sket en væsentligt udvikling i togtrafik siden dengang og kravene til sådan en bro er langt alvorligere nu, hvor togene er flere og tungere. Og det bliver kun mere, når Fermernforbindelsen kommer i 2020, siger Niels Nielsen.
Han siger samtidig, at den samme problemstilling vil være gældende på Den gamle Lillebæltsbro, som er fra samme tid som Storstrømsbroen.
- Det er ikke særligt overraskende, at en gammel bro fra 1930'erne viser svaghedstegn. Og derfor giver det anledning til at fremskynde beslutninger om yderligere forbindelser, fordi tunneler og broer tager lang tid, før de bliver en realitet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned