Det vurderer professor Mikkel Vedby Rasmussen, efter at ministeren har slået jobbet op i en jobannonce søndag.
- Det er åbenbart. Forsvaret har haft mange uheldige sager, og forsvarets manglende evne til at få sin økonomi til at hænge sammen må især bekymre forsvarsministeren, siger professoren, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Man har behov for en leder, siger han.
Tidligere forsvarschef Tim Sloth Jørgensen stoppede i 2009, da det kom frem, at det var folk i forsvaret selv, der havde fabrikeret en arabisk oversættelse af bogen "Jæger - i krig med eliten," der er skrevet af eks-jægersoldat Thomas Rathsack.
Det har tidligere været mere eller mindre kutymen, at når jobbet blev ledigt, ville nummer to i hierarkiet træde til som ny forsvarschef. Med jobopslaget bliver der åbnet op for et langt bredere felt, forklarer professoren.
- Det her afslører i virkeligheden også, at forsvarschefsjobbet har været et meget mærkeligt job. På den ene side skulle man være feltherrer og på den anden siden økonomichef og HR-person for en meget stor biks, siger Mikkel Vedby Rasmussen.
- Det her er en måde at ændre forsvarets ledelse på, og det er en måde for den nye forsvarsminister at demonstrere, at det er politikerne, der bestemmer, hvem der skal have jobbet, siger han.
Selvom jobbet nu i princippet kan søges af alle, tvivler Mikkel Vedby Rasmussen dog på, at det bliver en person uden en generaltitel, der får jobbet.
- Man skal som i alle andre virksomheder have respekt blandt de ledere, man har under sig. I militæret er der et udvælgelsessystem, så hvis man går fra at være kaptajn eller civilist til at være forsvarschef, så giver det ikke rigtig mening, siger han.
Læs jobopslaget her: http://www.fmn.dk/nyheder/Pages/JobForsvarschef.aspx
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned