Ekspert: Indfør kvalitetstjek af narko - og red liv
En 32-årig mand døde søndag aften efter formentlig at have taget stoffet MDMA. Det sker blot få dage efter, at en 15-årig dreng fra Haslev døde efter en MDMA-forgiftning. Foto: Scanpix/Noel Celis
Noel Celis/Ritzau Scanpix
I mere end 25 år har det været muligt at få undersøgt sine stoffer i Holland ved for eksempel festivaler.
Danskere indtager med fatale følger narkotika, uagtet at det er ulovligt - senest døde en 32-årig søndag efter muligvis at have taget stoffet MDMA.
Derfor bør fagkyndige kunne opstille laboratorier, hvor folk - uden politiets indblanding - kan teste deres stoffer for at undgå, at det ender galt.
Det mener læge og misbrugsekspert Henrik Rindom.
- Jeg vil gerne have, at vi sikrer, at dem, der ender med at prøve stoffer, ikke kommer til skade ved, at de har fået noget, der er forkert eller alt for stærkt.
- Det kan vi opnå ved at give mulighed for at teste stofferne, siger han til Berlingske.
Han peger på, at det i mere end 25 år har været muligt i Holland at få testet sine stoffer.
De fleste brugere fravælger ifølge en undersøgelse fra 2017 at indtage stoffer, som efter et kvalitetstjek viser sig at være forurenede.
Forslaget bakkes op af Misbrugsportalen, der er en frivillig organisation, som oplyser og rådgiver om afhængighed og misbrug.
- Jeg tror, der altid vil være nogle, der prøver grænser af.
- Og hvis de alligevel tager stoffet, synes jeg, det er rigtig fint, at de gør det på et mere oplyst grundlag, siger Lærke Ladefoged-Demant, der er daglig leder af Misbrugsportalen, til Berlingske.
Hos Sundhedsstyrelsen mener man ikke, at et kvalitetstjek af stofferne er vejen at gå.
- Testningen kan give en falsk tryghed om, at stofferne ikke er så farlige, siger Kari Grasaasen, chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen, til Berlingske.
Henrik Rindom erkender, at testene ikke er helt præcise, men mener, at de kan gøre kål på de mest oplagte risici.
Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, er over for Berlingske positiv over for idéen.
Hos regeringspartiet Venstre vil man se på effekterne i lande med et lignende setup.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned