Når transportminister Lars Barfoed (K) taler om ringere postservice i fremtiden, så kan han i virkeligheden have en helt anden dagsorden. Det mener en ekspert i privatisering, der ifølge forbrugerrådets blad Tænk mener, at regeringen pønser på at sælge Post Danmark.
For nylig sagde transportministeren, at fremtiden for postvæsnet kan være ingen post om mandagen og at der vil gå tre dage, fra et brev er puttet i postkassen, til det er fremme ved modtageren.
- Det er meget atypisk, at politikere decideret melder ud, at de er klar til at få mindre for pengene. Normalt er kravet jo mere eller i det mindste det samme, siger ekspert i privatisering og professor på Roskilde Universitet Bent Greve til forbrugerrådets blad Tænk.
Han mener, at transportministeren har andre motiver.
- Noget tyder på, at der kan være andre hensyn, som skal tilgodeses her. Og noget tyder på, at ministeren siger det med et fremtidigt salg for øje. En forringelse af serviceniveauet og færre bindinger på, hvad man skal levere og hvor meget, gør jo Post Danmark mere interessant for en potentiel køber, siger Bent Greve til bladet.
Vestres Kristian Pihl Lorentzen afviser dog over for bladet, at forligskredsen på nuværende tidspunkt diskuterer et salg af Post Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde