Om en uge skal danskerne have flere penge op af lommen, når de køber såkaldte alkoholsodavand og cider.
Sammen med en lov, der forbyder unge under 18 år at købe stærk spiritus, er det regeringens opskrift på at få danskerne - og især de unge - til at drikke mindre.
Men tiltagene er alt for uambitiøse, mener førende alkoholeksperter ifølge Kristeligt Dagblad.
- Der er en klar signalværdi i det, regeringen gør, men planen vil i realiteten ikke få nogen særlig effekt, siger direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk.
Den 1. juli stiger afgiften på alkoholsodavand og cider med 25 øre pr. liter, men med de indtægter, unge har i dag betyder prisstigninger i det leje intet, vurderer Anders Milhøj, lektor ved Økonomisk Institut under Københavns Universitet.
- Når de har råd til at købe tøj for en formue, kan de nok også købe to Breezere, selvom de koster en smule ekstra. Der skal rigtig, rigtig store prisændringer til, før danskerne ændrer forbrug, siger han til Kristeligt Dagblad.
Regeringens andet tiltag mod unges alkoholforbrug er et lovforslag, som hæver aldersgrænsen for køb af drikkevarer med over 16,5 procent alkohol fra 16 år til 18 år.
Derfor vil heller ikke dette tiltag være særligt effektivt, vurderer Morten Grønbæk:
- Vi har undersøgt, hvad de unge drikker sig fulde i: Pigerne drikker Bacardi
Breezer, og drengene drikker øl. En ny grænse betyder ikke noget, hvis de kan blive ved med at købe det, de plejer, forklarer han til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde