Eksperter kæmper mod tiden for nyt regelsæt for kunstig intelligens

Når elever på skoler og gymnasier til sommer går til eksamen, presser en helt ny udfordring sig på.

Den kunstige intelligens, blandt andet i form af chatbotten ChatGPT, kan lynhurtigt skrive komplicerede tekster og komme med svar på selv de sværeste udregninger.

Der er brug for regulering for at undgå snyd.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har netop nedsat en ekspertgruppe, der over det næste år skal udarbejde anbefalinger for regulering af den hastigt voksende teknologi.

Men gymnasierne har ikke et år, fortæller Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier.

- Vi står med problemerne ude på skolerne, gymnasierne og universiteterne nu. Teknologien er der, den buldrer derudad, så det står højt på vores ønskeliste, at man kommer i gang med at udvikle prøver og eksamensformer, siger han.

- Der er ingen tvivl om, at det skal gå stærkt. Der er ikke år til det her. Det skal starte meget hurtigt.

Børne- og Undervisningsministeriet er dog i gang med at udarbejde nogle foreløbige vejledninger til sommerens eksamener og prøver, så reglerne for brug af kunstig intelligens er klare for eleverne.

Der ses også på, hvordan snyd kan undgås.

Birgitte Vedersø, rektor for Gefion Gymnasium i København, er formand for ekspertgruppen.

Hun forklarer, at opgaven er dobbeltsidet: På den ene side skal ekspertgruppen anbefale regulering, men på den anden side skal den kunstige intelligens også udnyttes ordentligt som relevant redskab.

- Det ville være en sløj skole, som ikke lærer eleverne at benytte sig af de hjælpemidler, der nu findes, og som ikke gør dem klar til den verden, de skal leve i resten af deres liv, siger hun.

Vedersø fortæller, at arbejdet skal munde ud i en rapport i foråret 2024. Men der kan muligvis før det lande nogle anbefalinger, som kan bruges til eksamenerne næste år.

Udviklingen i den kunstige intelligens går lynhurtigt, og om få måneder kan teknologien se anderledes ud end nu.

Derfor handler det også om at formulere et sæt anbefalinger, som fungerer, uagtet hvordan teknologien udvikler sig fremadrettet, siger Birgitte Vedersø.

- Det er min ambition - og vi må jo se, om den holder - at vi skal komme med nogle anbefalinger, der er uafhængige af selve teknologien, og som nærmere tager livtag med eksistensen af kunstig intelligens.

- Om den så bliver smartere eller findes på andre platforme, skal være en biting. Vi skal forholde os mere overordnet til, at den kunstige intelligens findes.

Henrik Nevers siger, at bekymringen både gælder i det daglige arbejde på gymnasierne og til prøverne.

Spørgsmål: Kan man ikke bare slukke for internettet til eksamen?

- Der er eksamenssituationer, hvor vi skal være sikre på, at den enkelte har lavet det, vedkommende har lavet. Det kan godt være, at der skal være meget få hjælpemidler og heller ikke internetadgang. Det skal man helt sikkert gå ind i.

- Den anden del er, at vi skal undervise i det. Vi er nødt til at inddrage det i undervisningen, og vi er nødt til at inddrage det i prøveformerne. Så et af vores forslag er at indføre faget digital teknologiforståelse i undervisningen.

Spørgsmål: Kan kunstig intelligens ikke også blive et hjælperedskab, der på helt lovlig vis gør eleverne klogere?

- Som samfund er det et kæmpe skridt fremad, og jeg tror også, at der ligger store muligheder. Vi ser i gymnasiet som boglig uddannelse, at ChatGPT kan klare det redegørende i opgaverne.

- For eksempel kan den redegøre i punktform for optakten til Første Verdenskrig, så det giver ikke mening, at eleverne har det som hjemmeopgave, siger Henrik Nevers.

/ritzau/

Brian Mikkelsen: Lad os kramme digitaliseringen