Selv om regeringen og kommunerne har aftalt, at skatten i kommunerne næste år højst må stige med 500 millioner kroner, så kan danskerne godt regne med et langt større skattehop. Det forudser to kommunalforskere.
Senere tirsdag offentliggør Indenrigsministeriet, hvor mange kommuner, der vil sætte skatten op, men allerede i sidste uge viste en prognose, at 42 kommuner vil søge om at sætte skatten op med i alt 1,9 milliarder.
Kommunalforsker Roger Buch forventer, at kommunerne i stort omfang trods den snævre aftale får lov til at sætte skatten op, som de ønsker.
- Regeringen har ikke lyst til op til et kommunalvalg at gå og ramme deres egne V-borgmestre ved at tvinge dem til at gennemføre besparelser, som vil gøre det svært at blive genvalgt. Desuden kommer et folketingsvalg formentlig næste år, og der tror jeg heller ikke, at regeringen har lyst til at gennemføre en stor magtdemonstration, der betyder voldsomme besparelser i kommunerne, siger Roger Buch.
Også professor ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen forudser, at skatten i en række kommuner kommer til at stige langt mere end aftalt.
- Jeg tror under ingen omstændigheder, at de 500 millioner kroner holder. Man vil ligge langt over, og det vil give anledning til rigtig meget ballade mellem kommunerne indbyrdes, fordi der er så mange, der føler sig klemt og snydt af de andre, siger Poul Erik Mouritzen.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker