Selv om regeringen og kommunerne har aftalt, at skatten i kommunerne næste år højst må stige med 500 millioner kroner, så kan danskerne godt regne med et langt større skattehop. Det forudser to kommunalforskere.
En dugfrisk opgørelse fra Indenrigsministeriet viser, at 42 kommuner har søgt om at sætte skatten op med i alt 2,1 milliarder kroner.
Kommunalforsker Roger Buch forventer, at kommunerne i stort omfang trods den snævre aftale får lov til at sætte skatten op, som de ønsker.
- Regeringen har ikke lyst til op til et kommunalvalg at gå og ramme deres egne V-borgmestre ved at tvinge dem til at gennemføre besparelser, som vil gøre det svært at blive genvalgt. Desuden kommer et folketingsvalg formentlig næste år, og der tror jeg heller ikke, at regeringen har lyst til at gennemføre en stor magtdemonstration, der betyder voldsomme besparelser i kommunerne, siger Roger Buch.
Også professor ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen forudser, at skatten i en række kommuner kommer til at stige langt mere end aftalt.
- Jeg tror under ingen omstændigheder, at de 500 millioner kroner holder. Man vil ligge langt over, og det vil give anledning til rigtig meget ballade mellem kommunerne indbyrdes, fordi der er så mange, der føler sig klemt og snydt af de andre, siger Poul Erik Mouritzen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned