20 skoler i Helmand-provinsen i det sydlige Afghanistan modtager særlig støtte fra Danmark.
Men spørger man eksperter, er der en stor risiko forbundet med at sende børn i skole i konfliktfyldte områder som netop Helmand, hvor de danske soldater er udstationeret.
- Jeg ville være meget tilbageholdende med at bygge skoler i det sydlige Afghanistan, fordi det sætter børn i en meget problematisk situation, siger en af Europas førende Afghanistan-eksperter Conrad Schetter fra Bonns Universitet til Information.
- Man kan bygge skoler i dele af det nordlige og centrale Afghanistan uden problemer.
- Men når man gør det i target areas som Helmand, sætter man automatisk børn i en situation, hvor de kan ende som ofre i en krig mellem oprørere på den ene side og regeringen og de internationale styrker på den anden side.
Amerikanske efterretningsrapporter belyser, hvordan Taliban og andre afghanske militser fører en systematisk volds- og trusselskampagne mod afghanske skolebørn, deres forældre og deres lærere.
Danmark bruger ifølge Udenrigsministeriet omkring 20 millioner kroner om året på at medfinansiere 20 skoler i Helmand-provinsen.
To gange i løbet af 2010 og senest i januar i år blev danskfinansierede skoler i Helmand angrebet.
Søren Schmidt, Afghanistan-forsker og ekstern lektor på RUC, fremhæver ligesom Conrad Schetter skolerne i den sydlige del af landet som særlig problematiske.
Han understreger samtidig, at der er områder i Afghanistan, hvor børn ikke løber en stor risiko ved at gå i skole.
- Man skal bare være klar over, at det kan være problematisk i nogle af de områder af landet, hvor Taliban står stærkt og vil forsøge at bruge skolerne i deres kamp mod den afghanske regering og de internationale styrker, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde