Det var bestemt ikke uden grund, at mange mennesker på Lolland-Falster lørdag aften oplevede, at nattehimlen pludselig blev oplyst næsten som dagslys.
Fænomenet, der fór hen over himlen klokken 20.08 var nemlig en meteor, og den eksploderede formentlig lige over Lolland-Falster. Det skriver Politiken onsdag.
- Med udgangspunkt i interviews med folk, der har set den, og de optagelser, der er lavet af hændelsen, er det vores vurdering, at der var tale om en neteor, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle til Politiken.
Han fortæller, at det kun sker cirka en gang hver femte måned, at så lysstærke og store meteorer sommer så tæt på Jorden, som det vurderes at have været tilfældet i lørdags.
Ifølge Politikens oplysninger befandt meteoren sig under 100 kilometer over os, da den eksploderede. Den har sandsynligvis været på størrelse med en fodbold eller mindre. Små stykker, nogle formentlig på størrelse med en knytnæve kan efterfølgende været landet på Lolland, Falster eller i Østersøen.
Det er dog yderst sjældent, at der bliver fundet stykker af meteorer i Danmark. Det seneste fund blev gjort ved Århus tilbage i 1951.
Hvis man finder et stykke af meteoren, er forskerne meget interesserede i at få fat i det, da det kan hjælpe dem med at få ny viden om solsystemets dannelse og udvikling.
Jakob Poulsen
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker