Ekstra kontanthjælp koster seks milliarder

Siden krisens start for fire år siden er godt 35.000 ekstra personer kommet på kontanthjælp, og det har kostet staten hele seks milliarder kroner om året. Derudover kommer de 90.000 danskere, som i forvejen stod i køen til kontanthjælp.

Det skriver Politiken søndag på baggrund af tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

- Det siger noget om, hvor slemt det er, hvis tilstanden bider sig fast, siger Lars Andersen, direktør i AE, til Politiken.

Han peger på, at andre lavkonjunkturer har vist, at kontanthjælpsmodtageres kompetencer hurtigt bliver forringet, og at de mister troen på sig selv.

De nye tal har dog også en lysere side. De seks milliarder kan blive en gevinst, hvis regeringen får skrumpet kontanthjælpskøen ind til niveauet fra før krisen.

For hver gang man får én person fra kontanthjælp over i ordinær beskæftigelse, sparer staten 120.500 kroner, og 88.000 kroner kommer ind i øgede skatteindtægter fra arbejdsindkomst.

Lars Andersen mener, at jobskabelse, uddannelse og et mere rummeligt arbejdsmarked er tre af de bække, der skal udgøre en stor å. Og så trækker han en lidt ældre kanin op af hatten: jobrotation.

- I 90'erne var uddannelsesorlov en metode til at sikre, at flere blev opkvalificeret og til at skabe jobåbninger. Måske skulle man genoptage idéen, men mere målrettet end dengang, foreslår Lars Andersen.

I den borgerligt-liberale tænketank Cepos ryster cheføkonom Mads Lundby Hansen på hovedet.

Han peger på, at der i den socialdemokratiske Poul Nyrup Rasmussens statsministertid i 1990'erne var uddannelses-, forældre- og sabbatorlov. Det var ikke en succes.

- Alle ordningerne blev fjernet igen, fordi alt for mange ville på orlov. Jeg vil advare imod at trække personer ud af arbejdsstyrken. Det kan kun få negativ effekt, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/