Når VM i cykling kulminerer på søndag med elitemændenes landevejsløb, forventes flere hundrede tusinde tilskuere at finde vej til ruten og klappe og huje rytterne fremad.
Og de mange cykelentusiaster opfordres af både løbsledelsen og politiet til at benytte offentlig transport for at nå frem til Rudersdal, hvor det meste af løbsruten bugter sig.
Hos DSB føler man sig godt rustet til at løfte opgaven med at fragte de mange tilskuere til og fra løbet.
- Vi har alle sammen lidt kildren i maven op til, at det går løs, men vi glæder os også, for vi ved, vi har forberedt os godt, siger produktionsdirektør i DSB S-tog Dan Stig Jensen i en kommentar.
Han tør godt love, at alle nok skal komme ud og hjem, men at der især efter løbet bliver trængsel på stationerne, og at tilskuerne derfor må påregne ventetid.
- Vi har sat alt ind på at kunne flytte så mange som muligt så hurtigt som muligt, blandt andet har vi sat ekstra busser ind. Vi kan flytte omkring 25.000 kunder i timen.
- Men jeg må understrege, at der bliver run på efter løbet, og man skal væbne sig med tålmodighed, siger Dan Stig Jensen.
Også hos Vejdirektoratet har man været godt forberedt på at guide københavnere og cykelfans sikkert gennem trafikken under cykel-VM.
Vejdirektoratets særlige VM-hjemmeside har nu rundet en kvart million besøgende, siden den blev lanceret den 1. juni.
Det glæder Sine Dyreborg, AC-medarbejder i Vejdirektoratet, der har været med til at opbygge hjemmesiden.
- Jeg er rigtig glad for, at vores VM-hjemmeside har haft så mange besøgende. Det viser, at borgerne i stor stil bruger den til det, som den er bygget til - nemlig at give oplysninger om de trafikale konsekvenser af cykel-VM, siger hun i en kommentar.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde