Det skal ikke blive passagererne som kommer til at betale regningen for DSB's nye økonomisk problemer.
Det kræver Enhedslisten, efter at det er kommet frem, at DSB står over for en fyringsrunde. Ifølge Dansk Jernbaneforbund står mellem 234 og 544 lokoførere, og 70 og 500 togførere og stationsbetjente til fyring på grund af mankoen på omkring 800 millioner efter skandalen i DSBFirst.
- Det er helt urimeligt, hvis regningen for DSB's udlandseventyr og det mislykkede udbud af Kystbanen skal betales af passagererne eller af de ansatte.
- De politikere, som stod bag disse forkerte og tåbelige beslutninger, må sørge for at skaffe de penge, der skal til, for at sikre en fortsat udbygning af togdriften i Danmark, siger Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen.
- Det er ikke DSB's medarbejdere eller passagerer, der har ansvaret for DSBs økonomiske vanskeligheder, men tåbelige beslutninger truffet af DSBs tidligere ledelse og skiftende borgerlige transportministre, siger Per Clausen og fortsætter:
- Jeg forventer, at en kommende socialdemokratisk ledet regering vil sikre, at der bliver ryddet op efter disse fejltagelser på en måde, som både sikrer fortsat udbygning af togdriften og en ordentlig behandling af medarbejderne.
Den fungerende transportminister Hans Christian Schmidt (V) har foreløbig sagt, at DSB under ingen omstændigheder for eksempel kan halvere antallet af togafgange på grund af selskabets kontrakt med Transportministeriet.
Ifølge Socialdemokraternes trafikordfører, Magnus Heunicke, handler en del af de igangværende forhandlinger om det nye regeringsgrundlag netop om at "skabe det økonomiske fundament for en bedre kollektiv trafik".
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker