Luften er tung og rigtig dårlig i over halvdelen af alle klasseværelser på landets folkeskoler. 15.700 elever har været med i et kæmpe eksperiment, hvor de har taget en prøve af luften i klasselokalet og sendt det til Danmarks Tekniske Universitet (DTU), skriver DR Nyheder.
Rapporten om de indelukkede klasselokaler kommer tirsdag og viser, at luften var alt for dårlig i 56 procent af de 734 klasser, som var med i eksperimentet. Faktisk lå niveauet af CO2 højere end den grænseværdi, Arbejdstilsynet anbefaler. Det er slemt, vurderer Geo Clausen, lektor for indeklima og energi på DTU.
- I nogle af skolerne var det rigtig slemt. Der er det ikke rart at være, siger han til DR Nyheder.
Derfor kan der være en rigtig god grund til, at nogle børn og unge har svært ved at følge med eller bliver meget trætte i skolen. Børn trives ikke i den slags indeklima, siger Geo Clausen.
- De føler sig uoplagte, trætte, de har svært ved at koncentrere sig, og så har det en stor effekt på indlæringen, forklarer han.
De hårdest ramte lokaler er dem, hvor der kun kan komme frisk luft ind ved at åbne vinduer og døre. Lokaler med udblæsning og indsugning har generelt bedre indeklima, viser rapporten.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie