Barnligt og et signal om afmagt.
Sådan betegner Troels Boldt Rømer, der er formand for Danske Skoleelever, det forbud mod fremmedsprog i frikvartererne, som en skole i Odense har indført.
- Vi synes, det er en barnlig reaktion, der kommer fra denne skole, og det er rigtig ærgerligt, at man ikke kan løse de her problemer på en anden måde end ved at lave et forbud, siger han.
Han mener, at det vil øge kløften mellem de etnisk danske elever og eleverne med anden etnisk baggrund.
- Mange andre skoler kan løse de her problemer på andre måder, når det er de danske elever, der råber efter lærerne. På denne her måde tager man en vigtig del af de her elevers kultur fra dem, og det ville vi andre jo heller ikke acceptere, siger Troels Boldt Rømer.
Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvordan sanktionerne skal udføres i praksis. Skolen vil i yderste konsekvens indkalde forældrene til en "kammeratlig samtale", hvis eleverne bryder forbuddet.
- Men så forstår jeg ikke, hvorfor man ikke bare gør det, hvis eleverne råber efter lærerne generelt, i stedet for at gøre det, hvis eleverne taler arabisk. Det her signalerer afmagt og viser, at skolen ikke har styr på sin integrationspolitik, siger formanden for Danske Skoleelever.
Forbuddet løber foreløbig frem til 15. januar.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet