Der står mad på skemaet på en række københavnske folkeskoler, når skolebørnene møder efter sommerferien. Eleverne skal i hold eller klassevis lave mad som tilbud til skolens øvrige elever og lærere. Det skriver Politiken.
Tilberedningen af maden er samtidig en del af undervisningen på tværs af fag som matematik, dansk og historie, skriver avisen.
I dette skoleår oprettes der seks "madskoler" i København.
Fire af dem begyndte i løbet af sidste år. Succesen har været så stor, at Københavns Kommune i de nye skoler, der opføres i Ørestad City og på Teglholmen i Sydhavnen, bygger kantiner og køkkener, så de kan blive madskoler.
Forældrene skal betale for maden, der serveres på madskolerne i lighed med forældrebetalingen for maden i kommunens EAT-projekt. Når skolerne køber maden udefra, købes den af mellem én og 20 procent af eleverne.
På madskolerne, hvor maden er en del af undervisningen, bliver den købt af mellem 60 og 90 procent af eleverne.
Politikerne på Christiansborg følger erfaringerne med interesse.
Socialdemokraternes sundhedsordfører, Mette Frederiksen, ønsker at gøre det til et krav, at nybyggede skoler skal have køkkener og kantiner, så de kan virke som madskoler.
Venstre er enig i målet, men vil ikke pålægge kommunerne nye krav til skolebyggeri, siger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard, til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde