Elevformand: Eleverne er godt tilfredse med inklusion

Debatten om inklusion af elever med særlige behov i folkeskolen raser igen, efter at flere borgmestre i Jyllands-Posten har luftet, at udfordringen ikke er så stor, som den har været gjort til.

Lærere, forældre og foreninger for eleverne med specialbehov har stået i kø med budskabet om, at politikerne stirrer sig blinde på tal og glemmer at se på kvaliteten i folkeskolen efter inklusionen af børn med autisme, ADHD, hørehæmmelse eller andre udfordringer.

Men i klasseværelserne er de voksnes bekymring tilsyneladende ikke en afgørende del af hverdagen.

- Vi kan helt klart mærke, at der stadig er en bekymring over for inklusionen, men vi holder jo bare af vores klassekammerater og synes generelt, at det går ret godt med inklusionen, siger formanden for Danske Skoleelever, Miranda Dagsson.

Problemer opstår ifølge elevformanden først, hvis lærere og skoleledelse ikke er gode nok til at tale om de udfordringer, de nye elever har.

- Så længe de ikke bliver mystificeret, fordi de har en diagnose, som man ikke selv har, så er problemerne ikke så store, siger hun.

Et af de punkter, hvor voksne i forskellig afskygning har været særligt bekymrede for inklusionen, er udfordringerne med at opretholde ro i klassen, når børnene med særlige behov inkluderes.

Heller ikke her mener Miranda Dagsson imidlertid, at der er noget at komme efter.

- Der kan da være problemer med uro i klassen, men det er jo ikke alle inkluderede elever, der er udadreagerende. Nogle er omvendt meget stille, og der kan lige så godt være uro i en klasse, der ikke har fået tilført elever i inklusionsindsatsen, siger hun.