Ellemann-Jensen deltager i militær øvelse ved Letland
Jakob Ellemann-Jensen besøgte som forsvarsminister de udsendte danske soldater i Letland tilbage i januar 2023 sammen med forsvarschef Flemming Lentfer. Nu vender Ellemann-Jensen snart tilbage, denne gang dog som officer. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tidligere Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen skal deltage i Nato-øvelse i Letland som forbindelsesofficer.
Tidligere forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen trækker i uniformen igen, når han i den kommende tid deltager i militærøvelsen Knight Namejs, der skal foregå i Letland.
Det fortæller Politiken.
Jakob Ellemann-Jensen, der gik af som formand for Venstre og forlod dansk politik i oktober sidste år, har en fortid som udsendt soldat i Bosnien-Hercegovina.
Siden da har han været reserveofficer, og det er i den anledning, at han har søgt om at komme med på den 10 dage lange øvelse.
- Jeg skal her i efteråret på øvelse med gode folk fra 1. brigade, og det ser jeg meget frem til. Sikkerhedspolitik skal bedrives på mange niveauer, og jeg er glad for stadig at kunne bidrage, skriver Ellemann-Jensen til Politiken.
Beslutningen vækker glæde hos hans afløser på posten som både forsvarsminister og formand for Venstre, Troels Lund Poulsen.
- Forsvaret har stor gavn af, at reserveofficerer stiller sig til rådighed. Det glæder mig, at Jakob Ellemann-Jensen også prioriterer at gøre en indsats her ved at blive udsendt til Letland for en kortere periode, lyder det i en kommentar fra Troels Lund-Poulsen til Politiken.
800 danske soldater er i dette efterår udsendt til Letland som en del af Natos beredskab over for Rusland.
Jakob Ellemann-Jensen nåede kun at være forsvarsminister i halvanden måned, inden han måtte sygemelde sig med stress.
Senere vendte han tilbage, men skiftede kort efter til Økonomiministeriet, inden han besluttede sig for at sige farvel til politik.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker