Vold mod børn helt ned til spædbarnsalderen skal dokumenteres i en landsdækkende undersøgelse, der skal være klar til sommer.
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) vurderer, at der både er behov for at styrke indsatsen for at forhindre vold mod børn og udbygge viden om, hvordan man opdager de børn, der har været udsat for vold.
- Vi skal have gjort op med den berøringsangst, der tilsyneladende eksisterer på området. Vold mod børn er ikke kun et ansvar for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Vi har alle et ansvar for at holde øje med de små og store tegn på, at noget er galt - og handle på det, siger Karen Ellemann.
Omfanget af vold mod børn skal kortlægges gennem en spørgeskemaundersøgelse, som de ældste børn i alderen mellem 11 og 16 år skal svare på. Omfanget af vold mod mindre børn, som ikke kan udfylde et spørgeskema, vil blive hentet hos skadestuer, fagfolk og andre, der kan vurdere problemets omfang.
- Når vi har et samlet overblik over problemstillingen, vil jeg bruge det til at vurdere, hvad der skal gøres, så vi bliver bedre til at forebygge og håndtere vold mod børn, siger Karen Ellemann.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde