Elpriserne fortsætter nedad

Både i første og andet kvartal satte SEAS-NVE prisen på el ned, og denne tendens fortsætter også i tredje kvartal. Finanskrise og faldende priser på fossile brændstoffer er nemlig fortsat, og det betyder, at dit energiselskab nu kan sætte prisen på el yderligere ned. Prisen på forsynings-el for almindelige husstandskunder falder med 3,98 øre/kWh til 30,86 øre/kWh i tredje kvartal.

PSO-tariffen stiger normalt, når elprisen falder. PSO-tariffen dækker over Energinet.dk's udbetaling af pristillæg til miljøvenlig energi, eksempelvis vindmøller, hvor producenterne kompenseres for den lave salgspris på el med et større tilskud. Denne gang falder PSO-tariffen dog fra 12,10 øre/ kWh til 10,40 øre/kWh. Det skyldes, at Energinet.dk medregner en overdækning fra tidligere kvartaler.

Den samlede elpris vil dermed falde fra 175,71 øre/kWh til 168,61 øre/kWh altså 6,70 øre/kWh (inkl. moms). For en gennemsnitlig husstand med et årsforbrug på 4.000 kWh svarer det en samlet besparelse på 268,00 kr. (inkl. moms).




En gennemsnitsfamilie sparer 268 kroner på elregningen.

Offentliggjort Sidst opdateret