Et større antal computere, køleskabe og vaskemaskiner blev ødelagt, da Energi Fyn ved en fejltagelse sendte stærkstrøm ud i det almindelige elnet.Det skriver Fyens Stiftstidende.
Uheldet skete i tirsdags i den fynske by Svindinge ved Ørbæk og ramte 53 husstande, der fik ødelagt hårde hvidevarer og computere.
Fejlen i et hovedkabel betød, at spændingen i husstandenes ledningsnet steg fra de sædvanlige 230 volt op til maksimalt 400 volt - og dermed brændte de elektriske installationers komponenter af.
Energi Fyn fik etableret en mobil nødgenerator i løbet af to timer, hvor strømmen i området var afbrudt. Uheldet gik også ud over et vandværk, så hele Svindinge By var uden vand i de to timer.
Energi Fyn har lovet at betale husejernes selvrisiko efter uheldet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned