EM-topscorer Henrik "Store" Larsen og finalemålscorerne John "Faxe" Jensen og Kim Vilfort fremviste EM-pokalen i København i forbindelse med EM-slutrunden sidste år. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Vilfort, der tirsdag 15. november fylder 60 år, har fået en roligere hverdag. Der er lidt mindre fokus på fodbold og mere fokus på administrationsopgaver.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Der er sagt farvel til udvalg og skruet ned for møderne, og det giver en bedre nattesøvn.
EM-helten Kim Vilfort, der 15. november fylder 60 år, arbejder stadig i fodboldbranchen for hjerteklubben Brøndby IF, men hans arbejdsliv har taget en drejning, der særligt tog fart under coronapandemien.
Han har skruet for det sportslige fokus og trukket sig fra udvalg i Dansk Boldspil-Union (DBU) og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) for at hellige sig jobbet som administrationschef i Brøndbys talentafdeling.
Her har han arbejdet siden karrierestoppet i 1998, men tidligere i en mere fremtrædende og tidskrævende rolle.
- Min dagligdag ser meget mere almindelig ud end før. Det har jeg det fint med, og det hænger nok også sammen med, at jeg bliver 60 år, og at jeg har fået børnebørn (nummer tre er på vej, red.).
Annonce
- Det er måske blevet lidt kedeligere, end jeg havde regnet med, for der er mere fokus på nogle administrative ting end fodbold, men jeg har også selv trukket i en retning mod en roligere hverdag.
- Jeg skal ikke rende til en masse møder hele tiden, og jeg sover væsentligt bedre om natten, så det har givet et godt udslag, siger Kim Vilfort.
Kim Vilfort scorede i straffesparkskonkurrencen i semifinalen mod Holland ved EM i 1992. Fire dage senere scorede han også i finalen mod Tyskland. Foto: Palle Hedemann/Ritzau Scanpix
Han er også glad for, at det ikke længere er ham, der er ansvarlig for at forhandle med alverdens agenter om nye kontrakter til Brøndbys unge spillere. Det er et fuldtidsjob i sig selv i moderne fodbold.
I stedet sørger han for, at Brøndby indberetter de nødvendige oplysninger til DBU's licenssystem, udfærdiger kontrakter og koordinerer med uddannelsesinstitutioner om de unge Brøndby-spilleres skolegang.
- Uddannelsesdelen er et område, der er vokset voldsomt i forhold til spillerne. Det bruger jeg meget tid på, og man kan sige, at det også passer godt med, at jeg selv er skolelæreruddannet, siger Kim Vilfort.
Han fik selv sin fodboldopdragelse i Skovlunde, før han skiftede til Frem i 1981. Fire år senere gik turen til franske Lille. Her nåede han dog kun at være et år, før han skiftede til Brøndby og var en del af det måske mest succesfulde danske klubhold gennem tiderne.
Foruden syv danmarksmesterskaber og tre pokaltitler kan han også kalde sig europamester. Vilfort scorede til 2-0 i EM-finalen mod Tyskland i 1992. Og som han mange gange har slået fast - han tog ikke bolden med hånden inden målet!
Under slutrunden var Vilfort i perioder fraværende i Danmarks trup. Han var hjemme ved sin leukæmiramte datter, Line, der døde senere samme år.
Kim og Minna Vilfort har også børnene Rikke og Mikkel Vilfort.
Seneste artikler
Ræsede gennem byen: Få km/t fra at miste bil og kørekort
Havørnen er landet i Søholtskoven
Ny minister erklærer valgløfte dødt - men afviser løftebrud
Betjente mødt af spyt og skældsord
Sidste bil har passeret den gamle Storstrømsbro
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Spor blokeret på motorvej
Kunde angreb ansatte i supermarked