En kongelig affære er nomineret til fransk filmpris
Nikolaj Arcels film "En kongelig affære" er nomineret til Frankrigs svar på en Oscar - Césarprisen - for bedste udenlandske film.
Filmen er for nylig også blevet nomineret til en Oscar, og instruktøren er både glad og stolt over nomineringerne.
- Jeg tror ikke, at der kan være større forskel mellem to filmlande end USA og Frankrig. Så jeg må med glæde konstatere, at vi har lavet en film, der er overraskende universel, siger Nikolaj Arcel til Ritzau.
- En Oscar-nominering belønner oftest et stærkt håndværk og emotionelt indhold, hvor en César først og fremmest belønner kunstnerisk værdi. De gør mig stolt og glad.
Men Nikolaj Arcel er oppe mod stærke modstandere. Storfavoritten er Michael Hanekes "Amour", der blandt andet har vundet en Golden Globe-statuette som bedste udenlandske film, Den Europæiske Filmpris og Guldpalmen i Cannes i maj sidste år.
Derudover skal han kæmpe mod Ben Afflecks Oscar-nominerede Golden Globe-vinder "Argo", Michael R. Roskams "Bullhead", Ken Loachs "The Angel's Share", Joachim Triers "Oslo" og Joachim Lafosses "Our Children".
Den franske nationale filmpris har været uddelt siden 1975, og den bliver uddelt 22. februar - to dage inden Oscar-statuetterne overrækkes i Los Angeles.
De nominerede udvælges af medlemmerne af Académie des Arts et Techniques du Cinéma .
Da "Amour" vandt Golden Globe for nylig, mente Nikolaj Arcel, at det var fuldt fortjent.
- Jeg har hele tiden nærmest vidst, at "Amour" ville vinde, så der var ikke den store overraskelse i det. Der var ikke nogen skuffelse, og jeg blev i hvert fald ikke ked af det, tilføjer Arcel.
I Danmark er "En kongelig affære" nomineret til en Robert.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned