Antallet af personer, der bor alene, er således steget, viser tal fra Danmarks Statistik. 999.000 husstande består af kun én person, og det er den familietype, som er steget mest over de seneste 20 år. Det svarer til 40 procent af det samlede antal husstande.
I løbet af de seneste 10 år er der kommet i alt 134.000 flere husstande. Det svarer til 5,5 procent. I mellemtiden er befolkningen steget med 4,1 procent.
Den næststørste gruppe efter dem, der bor alene, er husstande, som består af to personer. Der er 856.000 af den type husstande, og det svarer til en andel på 33 procent. Knap 5000 husstande er beboet af otte personer eller derover.
Det samlede antal af husstande er steget mest i det østjyske område omkring Aarhus. Her ligger seks af de i alt 10 kommuner, som har haft en tilvækst på over 10 procent.
Størst er stigningen dog i sjællandske Vallensbæk, som har haft en stigning i antallet af husstande på 17 procent.
Størst fald i antallet af husstande ligger i det såkaldte Udkantsdanmark. Ud over ø-kommunerne Morsø, Læsø, Langeland, Ærø, Samsø og Bornholm, drejer det sig om Lolland, Lemvig og Tønder. Og så Rødovre.
Det største fald var i Læsø med en negativ vækst på 7,8 procent. Tallet er beregnet ud fra de nuværende kommunegrænser.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde