6500 elever, 30.000 skakkampe og cirka en million skakbrikker kommer i spil, når 55 udvalgte skoler i Syd-, Vest- og Nordjylland dyster i blandt andet bondeskak og actionskak.
Men Skolernes Skakdag bliver de kommende år endnu større, lover Mads Jacobsen, generalsekretær i Dansk Skoleskak.
- Planen er, at Skolernes Skakdag skal være landsdækkende fra 2014, siger han.
Dansk Skoleskak har ambitioner om at gøre fredag før vinterferien kendt som hjernegymnastikkens dag, ligesom fredagen før efterårsferien er kendt som dagen, hvor landets skoleelever trækker i løbetøjet og får nogle kilometer i benene til Skolernes Motionsdag.
Organisationens projektkoordinator, Mai Tødsø Jensen, fremhæver, at nytænkning er med til at fange elevernes interesse for skakspillet.
- Nye sociale skakformer som actionskak, hvor eleverne dyster sammen på hold, er eleverne særligt vilde med. Ud over at det træner koncentration og samarbejde, giver det de unge mulighed for at vise kammeraterne, at de har x-faktor på skakbrættet, siger hun.
Skolernes Skakdag 2012 er et samarbejde mellem lokale skoler, Dansk Skoleskak, Fødevareministeriet og EU, der har støttet Skolernes Skakdag med 500.000 kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned