Flypassagerer kan maksimalt kræve cirka 8500 kroner for en kuffert, der forsvinder eller bliver ødelagt i forbindelse med en flyrejse.
EU-Domstolen bekræfter i en dom torsdag, at flyselskaberne maksimalt har pligt til at udbetale en erstatning på 1134,71 euro pr. mistet eller ødelagt kuffert.
Kræver flypassageren en højere erstatning, skal vedkommende ved check-in betale et ekstra beløb for at få en eventuel højere erstatning. I den forbindelse skal der udfærdiges en særlig "declaration of interest" for bagagen.
Erstatningsreglerne er fastlagt i Montreal Konvention 2 og omfatter erstatning ved ødelæggelse, mistet, forsinket eller beskadiget bagage ved flyrejser.
Sagen var rejst af en passager, der skulle flyve med selskabet Clickair fra Barcelona til Oporto i Portugal. Han havde krævet 3200 euro i erstatning ved retten i Barcelona.
Det var denne domstol, der bad EF-Domstolen om at behandle erstatningssagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde