- Det her betyder enormt meget for mig, og det er det største, jeg har oplevet i min karriere. Der findes ikke noget, som overgår verdens største filmpris.
Sådan lød det fra en lykkelig Susanne Bier, da Ritzau talte med den danske instruktør, kort tid efter at hun havde modtaget en Oscar for sin spillefilm "Hævnen".
Men hun understreger, at prisen ikke kun er en cadeau til filmen og til hende som instruktør.
- Det er en pris, som dansk film skal være stolt af. Tænk engang, vi er altså kun fem millioner mennesker, og i mange, langt større lande ville de have været lykkelige for at få denne pris, siger Susanne Bier.
Den danske Oscar-vinder er bevidst om, at Oscar-prisen kan åbne nye døre for hende i USA, hvor hun allerede har lavet én spillefilm, "Things we lost in the Fire".
Men hun har ingen planer om at få mere eller mindre fast base i Hollywood.
- Hør engang, jeg har vundet den her pris for en dansk film. Jeg er glad for at arbejde i Danmark, men jeg vil meget gerne prøve at lave flere spillefilm på engelsk, hvis mulighederne byder sig, siger Susanne Bier.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker