I otte år hørte man ikke så meget som ét kritisk kvæk om Foghs økonomiske politik fra de to venstrefolk, Jens Rohde og Christian Mejdahl.
Men i torsdagens Berlingske Tidende udtaler de, at Fogh svigtede idealerne.
De to venstreløver retter hovedsageligt skytset mod den tidligere statsministers økonomiske politik, men politisk kommentator Hans Engell kalder kritikken af Fogh for pinlig.
- Selvfølgelig har de fat i nogle helt korrekte punkter om den offentlige sektors voksværk under Fogh. Det er bare lidt fladt at høre fra netop disse to, siger Hans Engell, der ikke kan tage deres kritik alvorlig.
Hans Engell forklarer, at både Mejdahls og Rohdes politiske karriere er bygget op omkring Foghs projekt. Og så er der en stor mangel i deres forsøg på at gøre op med Fogh, mener han.
- Fogh havde jo aldrig et flertal for at lave den liberalistiske politik, som Rohde og Mejdahl efterspøger, siger Engell med henvisning til, at regeringen hele tiden har været afhængig af støttepartiet Dansk Folkeparti.
Samtidig mener Engell, at opgøret med Fogh er et udtryk for en fast dansk tradition i dansk politik om at kritisere den foregående statsministerperiode.
- Det, Fogh nu er udsat for, skete for Anker Jørgensen, Schlüter og Nyrup. Det er fast dansk tradition i dansk politik, og det er en noget billig omgang, at det skal komme fra to så prominente, siger kommentatoren og fortsætter.
- Man kan ikke bedømme en statsministerperiode uden at tage de parlamentariske forhold i betragtning, siger Hans Engell, der ikke mener, at opgøret får konsekvenser for Foghs omdømme.
Engell forudsiger dog, at der vil komme flere kritiske røster fremover om fremtidssikringen af Danmarks økonomi.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker