Det er ikke nok at være flydende på engelsk og kunne nogle løse brokker på tysk eller fransk.
Allerede i folkeskolen skal der undervises i flere fremmedsprog end i dag. Sådan lyder en af anbefalingerne for en ny strategi for fremmedsprog, der skal styrke sprogfagene fra folkeskolen til universitetet. Det skriver Politiken.
- Vi foreslår, at der skal være engelsk for alle fra 1. klasse, og det andet fremmedsprog skal være obligatorisk og starte tidligere end i dag, nemlig senest fra 5. klasse, fortæller arbejdsgruppens formand, Bodil Due, der er tidligere dekan for Det Humanistiske Fakultet på Aarhus Universitet.
Endvidere skal de særligt talentfulde og interesserede elever kunne vælge endnu et fremmedsprog - det kan eventuelt være spansk, kinesisk eller indvandrersprog som tyrkisk eller arabisk.
- Men det kan i første omgang kun blive som valgfag og forsøg. I læreruddannelsen findes der kun engelsk, tysk og fransk, så det vil tage tid at uddanne lærere, der kan undervise i andre sprog på kvalificeret vis, siger Bodil Due.
Arbejdsgruppen vil dog ikke anbefale, at der med det samme oprettes et nationalt center for fremmedsprog efter en model, som har haft succes i Norge.
- Vi mener sådan set også, at det haster, men vi anbefaler i første omgang, at der nedsættes en styregruppe, der kan undersøge nærmere, hvordan man bærer sig ad forskellige steder, siger Bodil Due.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) vil først udtale sig om anbefalingerne, når rapporten udkommer senere tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned