Mystikken om Henrik Sass-Larsens' sag får nu Enhedslisten til at kritisere Folketinget for ikke at føre tilstrækkelig kontrol med PET.
- Det er da et problem, at der ikke foregår ordentlig parlamentarisk kontrol med PET, og det problem gælder også nu, som vi kan se, siger retsordfører for Enhedslisten, Pernille Skipper, til Information.
Hun vil ikke gå ind i den konkrete sag om Sass-Larsen, men peger alligevel på problemet i, at ingen reelt aner, hvordan PET's arbejde fungerer.
- Der er ingen ordentlig indsigt i, hvad PET laver, og historisk er der flere eksempler på, at de har registreret personer på grund af deres politiske tilhørsforhold, og at PET også har begået fejl. Det bør der være en bedre parlamentarisk kontrol med, siger hun.
Juraprofessor på Københavns Universitet Eva Smith er enig og forklarer, hvordan den konkrete sag om Henrik Sass-Larsen illustrerer problemerne ved lukketheden.De oplysninger, som offentligheden har fået, hænger nemlig ikke sammen, vurderer hun.
- Enten er der noget, vi ikke ved, eller også er PET gået langt over stregen, siger hun til Information.
- Det er urimeligt, hvis man klandrer PET for at være for overentusiastiske, hvis de i virkeligheden har ret. Omvendt er det urimeligt, hvis det i virkeligheden er PET's fejl, og Sass-Larsen blot har talt med en borger.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker