Enorm vejgæld tynger kommunerne

En analyse fra Dansk Vejforening tegner en meget blandet pose bolsjer af situationen for den danske vejinfrastruktur, selv om staten overordnet set har afsat et rekordbeløb til vejanlæg i 2012 på 6,7 mia. kr.

Mens der er afsat statspenge til statsvejene, så ser det mere sort ud i kommunerne, der ifølge Dansk Vejforening fortsat "slæber rundt på en vejgæld i størrelsesordenen 20 mia. kr., skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.
- Budgetnotatet viser, at kommunerne heller ikke i 2012 ser ud til at have tænkt sig, at gøre noget ved sagen. Derfor vil vejgælden vokse videre. Resultatet bliver dårligere veje og accelererende udgifter til asfaltlapperi. Det koster erfaringsmæssigt to til tre gange så meget at indhente udskudt vejvedligeholdelse, som det koster at tage den løbende. Det betyder, at for at spare i størrelsesordenen 6-7 mia. kr., er regningen på længere sigt 20 mia. kr. Det er svært at låne penge i banken til så høj en rente, som man kommer til at betale ved at "låne" i vejene, noterer Søren Bülow, der er sekretariatschef i Dansk Vejforening
Regeringen har som led i sin kick-start af dansk økonomi afsat næsten 1 mia. kr. til en fremrykning af arbejdet på statens veje. Heraf 750 mio. kr. til anlægsopgaver. Den fremrykning har ifølge Dansk Vejforening et potentiale til at give flere hundrede ekstra årsværks beskæftigelse i 2012.
Foto: Arkivfoto: Claus Hansen

Mens der er afsat statspenge til statsvejene, så ser det mere sort ud i kommunerne, der ifølge Dansk Vejforening fortsat "slæber rundt på kæmpegæld, skriver Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Offentliggjort Sidst opdateret