"Enormt bekymrende:" Iltsvind i ti danske fjorde
Sidste år i august blev der målt iltsvind i otte fjorde. Samme tid i år er der tale om ti fjorde
Grumset vand, fedtemøg og døde havbunde spreder sig i de danske fjorde.
Indtil videre er der i 2024 blevet målt kraftigt iltsvind i otte fjorde og moderat iltsvind i to fjorde.
Det skriver Danmarks Naturfredningsforening i en pressemeddelelse på baggrund af målinger fra Miljøstyrelsen .
I samme periode sidste år var der tale om kraftigt og moderat iltsvind i henholdsvis fem og tre fjorde, påpeger organisationen.
- Det er enormt bekymrende, at vi allerede her midt i august kan konstatere et så voldsomt niveau af iltsvind. Det er ikke normalt, og det tegner ikke godt for det liv, der er tilbage i fjordene, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i organisationen.
Problemerne med iltsvind vokser gennem sommeren. Men de seneste målinger viser ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at iltsvindet er to til tre uger længere fremme i forhold til iltsvind i danske farvande generelt på samme tid sidste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned