Epilepsimedicin øger risikoen for autistiske børn
Der er op til fem gange øget risiko for at få et autistisk barn, hvis man under sin graviditet tager epilepsimedicinen Valproat - også kendt som Delepsine, Orfiril og Deprakine.
Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, der offentliggøres onsdag i magasinet Journal of the American Medical Association.
Gravide, der havde taget Valproat under graviditeten, havde tre gange så høj risiko for at få et barn med autisme sammenlignet med børn, som ikke havde været udsat for Valproat i fostertilstanden.
- Risikoen for at få et barn med autisme er 4,4 procent for kvinder på medicinen, mens den kun er 1,5 procent for andre kvinder, siger afdelingslæge på Neurologisk Afdeling Jakob Christensen til Ritzau.
Drejer det sig om den sværeste form for autisme, infantil autisme, er risikoen fem gange så høj, tilføjer han:
- Her går man fra en risiko på 0,8 procent til 2,5 procent.
Christensen råder epilepsipatienter, der er eller ønsker at blive gravide, til at spørge sin læge til råds om netop denne medicin i forbindelse med graviditet.
For selvom det ideelle ville være, hvis gravide epilepsipatienter ikke blev medicineret med Valproat, der er en af de mest anvendte former for epilepsimedicin, kan en del gravide med epilepsi ikke klare sig uden.
- Man kan gøre behandlingen mildere ved at give kvinderne lavest mulig dosis, supplere med folinsyre og fordele deres dosis over hele dagen, så man ikke får en høj koncentration på én gang, siger afdelingslægen.
Undersøgelsen omfatter data fra flere end 600.000 kvinder, der var gravide i årene 1996 og 2006. Ud dem fik 508 Valproa.
Andre faktorer, der kan være årsag til autisme - forældres alder, barnets køn, psykiske sygdomme eller epilepsi hos forældrene - indgik også i undersøgelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde