Overalt i landet meldes der om rekordstore optag af nye studerende. Det gælder også på Erhvervsakademi Sjælland, som i Nykøbing blandt andet tilbyder uddannelser i administrationsøkonomi, multimediedesign og Leisure Management.
Erhvervsakademiet byder i år velkommen til 18 procent flere nye studerende end sidste år.
Vejleder Lotte Kraeutler fra Studievalg Sjælland forklarer, at en erhvervsakademiuddannelse kan bringe den studerende lidt tættere på jobmarkedet, blandt andet fordi der indgår praktikforløb i uddannelserne.
- Man kommer ud og ser hvordan en virksomhed fungerer indefra. Man får selvfølgelig ikke meget kendskab, men noget kendskab. Det gode er jo også, at man får et ben indenfor et sted, hvor man måske kan søge arbejde efterfølgende. Man får altså en viden, der er rigtig god, siger hun.
Erhvervsakademiuddannelserne er kortere uddannelser, der kan bygges ovenpå, og det giver de studerende mulighed for at tilpasse sig arbejdsmarkedet, lyder det fra Lotte Kraeutler.
- Hvis man nu får blod på tanden og synes, det kunne være spændende at videreuddanne sig efter et år eller to ude på arbejdsmarkedet, så har erhvervsakademierne det, der hedder top up-uddannelser, hvor man tager halvandet år oveni, og så får man faktisk en bacheloruddannelse. Og navnmæssigt er den ligestillet med en bachelor fra et universitet eller en handelshøjskole, siger hun.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde