Det endte alligevel med en borgerlig forbrødring på Allerød Rådhus, der betyder, at den konservative Erik Lund kan fortsætte på borgmesterposten med bred opbakning i byrådet.
Det skriver Allerød Nyt. Dermed er en uges dramatiske forhandlinger faldet på plads. Først forhandlede Venstres John Køhler sig til borgmesterposten på valgnatten.
Han mistede den siden til socialdemokraten Flemming Villadsen, som altså nu må afgive posten til den konsevative Erik Lund. Villadsen må i stedet tage til takke med at være 1. viceborgmester.
- Det er en bred aftale, hvor alle er med. Det er en aftale til Allerøds borgeres og byrådets bedste. Venstre og Konservative har aftalt, at vi ikke mere vil se bagud og gå op i, hvem der gjorde og sagde hvad for fire og otte år siden. Nu vil vi kun se fremad, siger den nyvalgte borgmester Erik Lund til avisen.
Den nye konstitueringsaftale bærer underskrifter fra samtlige 21 medlemmer af det nye byråd. Dog har Lokallisten fået tilføjet, at partiet ikke kan stemme for Erik Lund som borgmester.
Den sene aftale mellem Venstre og Konservative kom ifølge avisen på plads i den tidlige morgentimer tirsdag, men blev først endelig godkendt i løbet af dagen af de øvrige medlemmer af byrådet.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker