Den vestjyske by Ribe må kigge langt efter en ny talentskole, der skulle forme fremtidens stjerner inden for dans, musik, teater og billedkunst.
Esbjerg Kommune var ellers klar med millioner i driftstilskud til det nye Tone Academy i Ribe, men nu har Statsforvaltningen i Syddanmark netop slået fast, at projektet ikke må få kommunal støtte.
Dermed må kommunen opgive talentskolen, der ellers skulle have befolket det tidligere Ribe Seminarium.
- Vi kunne se en lang række fordele. For kommunen ville Tone Academy være med til at styrke vores kulturelle identitet. Vi har jo allerede flere institutioner, som kunne udvikle en god synergi med et talentakademi. Det kunne hæve det kulturelle niveau, fordi akademiet ville have fået international bevågenhed, siger borgmester Johnny Søtrup, der var klar til at give et driftstilskud på tre millioner kroner om året samt lån af lokaler de første tre år af kunstnerakademiets levetid.
Statsforvaltningens begrundelse for at give afslag er, at en etablering af kunstnerakademiet i meget stort omfang vil være orienteret mod elever, som ikke er bosiddende i kommunen.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde