Et år efter voldsom stormflod har kommuner rustet sig til fremtiden

Vand i sommerhuse, ødelagte veje og store oversvømmelser i kystbyer.

Skaderne var til at tage og føle på, da dele af Danmark sidste år i oktober blev ramt af en voldsom stormflod.

Nu - et år senere - er skaderne efterhånden udbedret mange steder.

Men den historiske stormflod er ikke glemt.

- Vi er stadig mærkede af stormfloden på den måde, at vi ved, hvor galt det kan gå, siger Tom Ahmt.

Han er kommunaldirektør i Aabenraa Kommune, hvor vandstanden blev målt til 216 centimer over daglig vande.

Det var den højeste i landet.

- Det sidder stadig i kroppen og i hovederne på os, siger han.

Oversvømmelser som dem, der ramte den sydøstlige del af landet 20. og 21. oktober sidste år, er da heller ikke hverdagskost.

Før det kaldes en stormflod, skal det være en 20-års-hændelse - altså en hændelse, der rent statistisk kun sker med 20 års mellemrum.

Det var tilfældet i 27 kommuner, men flere steder var vandstanden også så høj, at der var tale om 100-års-hændelser.

Det sås blandt andet i Rødvig Havn i Stevns Kommune på Sjælland.

I hele kommunen løb udgifterne til skaderne, som talte et brast dige, ødelagte havne og en delvist forsvundet kystvej, op i 11 millioner kroner.

I dag er man tæt på at være i mål med genopbygningen, siger centerchef for Teknik og Miljø Birgitte Nielsen.

De genopbygges dog ikke kun. Der ses også på, at de skal kunne klare mere.

- Diget er blevet betydeligt stærkere med et længere forløb før diget, som kan slå noget af kraften af, inden det rammer.

- Alt, hvad vi retablerer, retablerer vi ikke bare en til en, men vi kigger på at styrke det, fortæller hun.

Begge kommuner har fået støtte fra en stormflodspulje, som politikerne har vedtaget, til at dække en del af regningen.

Den gjaldt dog kun udgifter afholdt i år, og i Stevns Kommune var en del af regningen allerede betalt sidste år.

Tilskuddet omfatter heller ikke at forbedre for eksempel de brudte diger.

Ifølge borgmester Henning Urban Dam Nielsen (S) løser puljen da heller ikke fremtidens problemer.

- Med den stigende vandstand i vores have frygter jeg, at vi kommer til at se flere af den slags storme med store ødelæggelser til følge, lød det i en pressemeddelelse i juli.

Det ser ud til, at det er noget, som kommunerne skal forberede sig på.

Ifølge DMI kan vandstanden stiger 30-60 centimer frem mod år 2100, og det, der i dag er en 20-års-hændelse, kan ske flere gange om året.

Spændet afhænger af, om der tages udgangspunkt i et scenarie, hvor der globalt er en lav eller høj udledning af drivhusgasser.

I Aabenraa Kommune, hvor der kom oversvømmelser helt ind i bymidten, har sidste års stormflod ført til vidtgående beslutninger.

I alt er kommunens udgifter til ødelæggelserne løbet op i ti millioner, men der er også truffet beslutninger om at styrke sikringen.

For eksempel har kommunen færdiggjort investeringen i en pumpesluse til 56 millioner, som kan lukke af for stigende havvand.

Kommunaldirektør Tom Ahmt fortæller, at der længe har været snak om at klimasikre mere i kommunen.

- Men det gik meget stærkt, da vi i foråret skulle beslutte det her. Så nu har vi investeret i en hård klimasikring efter stormfloden.

Han fortæller om en politisk opmærksomhed på at prioritere området.

- Selv om vores investeringer koster mange millioner, så tror vi på, at de vil være med til at redde meget store værdier, siger han.

En ting er de skader, som stormfloden forårsagede på veje og andre steder, som kommunen har ansvaret for.

Mange private hjem fik også skader, som forsikringen sjældent dækker.

I stedet kan man søge erstatning via den statslige stormflodsordning, som alle med en brandforsikring årligt betaler 30 kroner til.

Efter stormfloden blev der anmeldt 3430 skader, og frem til og med 17. oktober i år var der udbetalt cirka 403 millioner kroner i erstatning.

En stor andel af anmeldelserne - 40 procent - er dog blevet afvist, oplyser Naturskaderådet, som administrerer ordningen.

Det kan for eksempel være, hvis skaden er uden for stormflodsområdet, eller hvis en ejendom ligger uden for et dige.

/ritzau