Lastbiler og cyklister er blevet bedre til at holde øje med hinanden i vejkrydsene, for der er ikke registreret en eneste højresvingsulykke siden september sidste år.
- For at fastholde den gode udvikling er det vigtigt at blive ved med at minde cyklister og chauffører om, hvor der er risiko for, at cyklisterne kan blive overset, siger Jesper Sølund, der er dokumentationschef hos Rådet for Større Færdselssikkerhed, til Politiken.dk.
Han giver en del af æren for den nedadgående kurve til kampagner og understreger i øvrigt, at Rådet for Større Færdselssikkerhed fortsat vil oplyse om problemet.
Også den massive mediedækning af problemet kan være med til at forklare den nye udvikling, fordi folk er blevet mere opmærksomme i trafikken.
- Samtidigt har kommunerne ændret mange vejkryds, så cyklister og chauffører bedre kan se hinanden, siger Sven Krarup Nielsen, formand i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, ligeledes til Politiken.dk.
Sidste år - indtil september - døde 12 cyklister i forbindelse med højresvingsulykker.
Rådet for Større Færdselssikkerhed, Dansk Transport og Logistik og Dansk Cyklist Forbund har været de ivrigste aktører i kampagnearbejdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker