Presset på de danske politikere for at fastsætte en exitdato i Afghanistan
vokser markant.
Det skriver Berlingske Tidende på baggrund af en Gallup-måling, der viser, at hele 62 procent af vælgerne mener, at Danmark skal sætte en slutdato uanset situationen på den afghanske slagmark.
Målingen viser samtidig, at knap hver anden dansker vil have de danske soldater hjem før udgangen af 2014. Det er ellers den nye milepæl, som FN, Nato og den afghanske regering har opnået bred international enighed om som endelig dato for, hvornår de afghanske styrker selv kan overtage sikkerheden i hele landet.
49 procent af vælgerne vil trække de næste 800 danske soldater hjem før 2014, mens hver femte finder udgangen af 2014 i orden. Kun syv procent er indstillet på at lade den danske styrke blive efter 2014.
Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V), der onsdag modtog meddelelsen om endnu en dræbt dansk soldat i Afghanistan, afviser dog, at det er kalenderen, der skal afgøre, hvornår de danske soldater skal hjem.
- Det skal helt afhænge af den konkrete udvikling i felten og ikke være drevet af deadlines, fastslår forsvarsministeren over for Berlingske Tidende.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet