Et hjertestop øger markant risikoen for andre sygdomme
Danmark er det land i Europa, hvor dødeligheden ved hjertesygdomme er faldet mest. Det skyldes blandt andet udbredelsen af hjertestartere, og at flere danskere tør gribe ind ved hjertestop.
(Arkivfoto). Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Stadig flere overlever hjertestop. Men de udvikler siden sygdomme som epilepsi, demens, depression og angst.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Fodboldspilleren Christian Eriksens genopstandelse fra de døde foran rullende kameraer midt i en landskamp er ikke enestående.
Den gode nyhed er, at fire gange flere i dag overlever hjertestop i forhold til for 20 år siden, hvor hjertestop var en stort set dræbende sygdom.
Den dårlige nyhed er, at hjertestop-patienter efterfølgende har markant øget risiko for en række neurologiske og psykiatriske lidelser.
Det viser et nyt og meget omfattende studie foretaget af forskere fra Aarhus Universitet.
- Det viser, at patienter udskrevet efter hjertestop har en øget risiko for blodprop i hjernen, hjerneblødning, epilepsi, demens, depression og angst, siger Kasper Adelborg. Han er læge ved Regionshospitalet i Gødstrup og lektor på Aarhus Universitet.
Annonce
Risikoen gælder endda, når patienterne sammenlignes med patienter med blodprop i hjertet.
Hvert år rammes mindst 5000 danskere af et hjertestop. Kun fire procent overlevede i 2001, mens det i 2014 var 13 procent.
Fodboldstjernen Christian Eriksen fik Danmarks mest berømte akutte hjertestop, da han foran hele Danmark faldt om under en landskamp i Parken i juni sidste år. Han blev hurtigt genoplivet og er i dag frisk. Han er her fotograferet på Rigshopitalet et par dage efter. (Arkivfoto). Foto: Dbu/Ritzau Scanpix
Det nye, store studie fra Aarhus Universitet omfatter samtlige patienter gennem 20 år. Det sammenligner med resten af befolkningen og med patienter med hjerteblodprop.
- Vi havde en klar forventning om, at patienter med hjertestop havde øget risiko. Men at det også slog så klart igennem i forhold til patienter med blodprop i hjertet, var ikke ventet, siger Kasper Adelborg.
Risikoen er størst det første år efter udskrivelsen og falder siden over tid.
- Kommer de godt igennem det første år, ligner deres forløb mere typiske blodproppatienter, siger Kasper Adelborg.
Hjertelæge og administrerende direktør i Hjerteforeningen Anne Kaltoft kalder det fantastisk med en stor undersøgelse af de mange mennesker, der i stigende grad overlever et hjertestop.
- I mange år har vi nok fokuseret mest på at redde folks hjerte og få dem til at overleve. Mens vi kom alt for sent i gang med at give den genoptræning, som man ellers altid laver ved en blodprop i hjernen. Selv om et hjertestop jo netop også rammer hjernen i nogle minutter, siger hun.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker