Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal opfordrer landets jobcentre til at holde et minuts stilhed fredag kl. 12 i respekt for den 58-årige socialrådgiver Birthe Christiansen, der onsdag morgen blev stukket ihjel foran sit arbejde på jobcentret i Holstebro.
- Vi er dybt rystede over denne forfærdelige sag, som fik den værst tænkelige udgang for en respekteret og vellidt medarbejder. Samtlige medarbejdere på landets jobcentre er dybt rørte over denne tragiske begivenhed, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Socialrådgiverforenings formand, Bettina Post, og Christian Grønnemark, formand for HK Kommunals Beskæftigelsesudvalg.
- Vi opfordrer derfor alle landets jobcentre til i morgen (fredag, red.) at holde ét minuts stilhed i respekt for Birthe Christiansen, hendes familie og kolleger, lyder det videre i udtalelsen fra de to formænd.
Dansk Socialrådgiverforening og HK Kommunal organiserer hovedparten af medarbejderne på landets jobcentre.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker