Den tyske regering vil spærre signalet fra den kurdiske TV-station ROJ TV, som har dansk sendetilladelse.
Mens Danmark er uafklaret om tv-stationen har forbindelse til terrororganisationer, mener tyskerne at stationen er kontrolleret af PKK, der er på EU'S terrorliste. Det skriver berlingske.dk.
Sagen får nu EU-domstolen til at tage affære. Det er nemlig ifølge EU-reglerne kun Danmark, der kan forbyde ROJ TV, men domstolen skal afgøre, om Tyskland alligevel kan få lov.
Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp vurderer, at EU-domstolens afgørelse kan få indflydelse på en mulig dansk terrorsag mod ROJ TV.
- Der er i denne sag en meget stor gråzone om, hvor PKK starter og slutter. Derfor vil EU-Domstolens afgørelse være en meget vigtig faktor for at afgøre, om indflydelsen på ROJ TV er kriminel, siger han til berlingske.dk.
Han afviser samtidig at ville gætte på, hvad EU-domstolen ender med at beslutte. Domstolen sætter nemlig ytringsfrihed meget højt, forklarer terrorforskeren.
Europaparlamentsmedlem Jens Rohde (V) frygter, at sagen kommer til at skade Danmarks interesser:
- Hvis Tyskland og vores andre EU-partnere får det indtryk, at Danmark er fodslæbende i bekæmpelse af de organisationer, som vi selv har besluttet skal være på terrorlisten, så skader det i alvorlig grad vores troværdighed generelt og handlemuligheder specifikt, næste gang det måtte være os, som skal have andre lande til at hjælpe os.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker