EU forbyder fem parabener i kosmetikprodukter
Kosmetikindustrien har undladt at levere data til EU, der kan bevise, at fem parabener er sikre at bruge for de europæiske forbrugere i kosmetik- og plejeprodukter.
Det får nu den konsekvens, at EU forbyder brugen af parabenerne, der potentielt kan være hormonforstyrrende.
Parabener er en fælles betegnelse for en gruppe af konserveringsmidler, som typisk bliver brugt i plejeprodukter som shampoo, makeup og cremer.
Forbuddet glæder den danske miljøminister, Ida Auken (SF).
- Det er en rigtig god nyhed, at vi nu har fået forbudt hele fem problematiske parabener, så de ikke længere kan bruges i cremer, shampoo og andre plejeprodukter.
-Jeg er især glad for, at det nye forbud dækker alle former for plejeprodukter, så vi beskytter hele befolkningen bedre - men det er især godt for ikke mindst børn og gravide, siger Ida Auken i en pressemeddelelse.
Hun tilføjer, at det bør komme forbrugerne til gode, når industrien ikke vil levere beviser for produkternes sikkerhed.
Det er EU's Videnskabelige Komite for Forbrugersikkerhed, der uden held har bedt industrien om at lavere data om parabenerne.
Danmark har været et af de lande, som har sat meget fokus på brugen af parabener.
I 2011 fik Danmark som det eneste EU-land indført et forbud mod fire udvalgte parabener i produkter til børn under tre år. Det skete også dengang, fordi industrien ikke havde formået at dokumentere stoffernes sikkerhed.
To af de fem EU-forbudte parabener var også omfattet af det danske forbud.
De fem forbudte parabener har de mundrette navne: Isopropylparaben, Isobutylparaben, Phenylparaben, Benzylparaben, Pentylparaben.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned