TV2 kommer ikke til at byde på den planlagte public service-radiokanal, der skal etableres som en konsekvens af den seneste medieaftale. Det oplyser TV2.
EU-Kommissionen har meddelt Kulturministeriet, at TV2 ikke er berettiget til at drive en sådan kanal, så længe omstruktureringsplanen for TV2 stadig ikke er endeligt godkendt.
- Det er meget ærgerligt, at vi ikke må være med, siger TV2's administrerende direktør, Merete Eldrup.
- TV2's arbejde gennem de seneste måneder med ideer og programforslag til news/talk-radioen har vist, at TV 2 - alene eller i samarbejde med andre medievirksomheder - kunne have afleveret et spændende bud på en nyskabende public service-radio, siger Merete Eldrup og tilføjer:
- EU-omstruktureringsplanen, der nu har været under behandling i mere end to år, indeholder meget snærende bånd.
Ifølge Merete Eldrup har TV2 kortvarigt trukket beløb på en statslig kredit og har betalt almindelig markedsrente for dette.
- Dette lån er afviklet for næsten et halvt år siden, og alligevel sidder TV 2 fortsat i en spændetrøje, som nu forhindrer, at vi kan være med til at udvikle en moderne radiokanal med fokus på nyheder, debat og kultur.
- Det beklager jeg dybt på TV2's vegne - og på vegne af den konkurrence om news/talk-radioen, som har mistet en stærk byder, siger Merete Eldrup.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker