EU vil give Danmark lov til at forlænge grænsekontrol igen
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig må have grænsekontrol i tre måneder mere, mener EU-Kommissionen.
Danmark og fire andre Schengen-lande skal endnu engang have lov at forlænge deres grænsekontroller med tre måneder.
Det foreslår EU-Kommissionen onsdag i en anbefaling til de 28 EU-lande, der træffer den endelige beslutning.
Ved den seneste forlængelse af grænsekontrollen signalerede EU-Kommissionen ellers, at det formentlig ville være sidste gang, at der blev givet lov til det.
Sammen med Danmark er det Sverige, Norge, Tyskland og Østrig, der har indført midlertidig grænsekontrol i kølvandet på migrationskrisen.
EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, siger, at EU-Kommissionen er fast besluttet på at få afviklet de midlertidige grænsekontroller i Schengen-området "så hurtigt som muligt".
Men selv om meget er gjort for at styrke den ydre grænsekontrol, er der et stykke vej endnu, erkender EU-Kommissionen.
- Derfor anbefaler vi, at Rådet tillader medlemslandene at fortsætte deres begrænsede og midlertidige indre grænsekontrol i tre måneder mere - under strenge betingelser og kun som en sidste udvej, siger Avramopoulos.
Den nuværende grænsekontrol udløber 12. februar, men alle fem lande skal ifølge EU-Kommissionens forslag nu have lov at forlænge kontrollen frem til maj.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned