Eurovision-Jonas: Danmark kan være dark horse til sejren
Rasmussen er videre til finalen. Foto: Scanpix/Francisco Leong
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Brødrene Olsen var heller ikke favorit, lyder det fra den danske Eurovision-sanger, der er med i finalen.
Spørger man bookmakere og eksperter, er det ikke danske Jonas Flodager Rasmussen, der kommer til at stå med trofæet, når Eurovision Song Contest bliver afgjort på lørdag i Lissabon i Portugal.
Men hvis man spørger den danske sanger, der stiller op med nummeret "Higher Ground", så er en sejr ikke udelukket.
Det er nemlig sket før, at Danmark har overrasket og vundet, selv om ingen havde regnet med det.
- Brødrene (Olsen, der vandt det internationale melodigrandprix for Danmark i år 2000, red.) var heller ikke favoritter. Det handler om at ramme den helt rigtige lørdag aften, og så tror jeg selvfølgelig på, at vi er en dark horse, der kan overraske. Det virker til, vi har en del fans i salen, så hvorfor ikke, siger Rasmussen.
Torsdag aften sang han Danmark videre til finalen fra den anden af de to semifinaler.
- Som jeg har sagt hele tiden, så er vi først og fremmest gået efter finalepladsen, for det er vigtigt at komme over det skridt. Bagefter har jeg sagt, at hvis vi nåede over det, så kan alt ske, siger den 33-årige sanger.
Han nåede dog kortvarigt at blive nervøs for, om der ville være en dansk billet til finalen.
- Især fordi kameraholdet kom hen til os som noget af det første, og så gik de bare væk og kom ikke tilbage. Jeg nåede at tænke "fuck mand, skal vi virkelig ikke være med i den finale", men det skulle vi jo heldigvis, siger han.
Også Sverige og Norge var blandt dem, der blev stemt videre til finalen.
- Det er vildt fedt, at vi er fire ud af fem nordiske lande, der er repræsenteret i finalen, siger Rasmussen.
Finland sikrede sig allerede tirsdag en plads i lørdagens finale, mens Island måtte se sig slået ud af konkurrencen.
Finalen bliver afholdt lørdag i Lissabon. Den sendes på DR1 klokken ni.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker