Evakuerede beboere får ikke genhusning dækket af udlejer
65 boliger er i risiko for at styrte sammen. Hverken Boliggården eller beboerne er dækket af forsikringen.
Hverken Boliggården i Helsingør eller de evakuerede beboerne er dækket af forsikringen.
Det oplyser Boliggårdens forsikringsrådgiver, skriver Boliggården i en pressemeddelelse mandag aften.
Her skriver selskabet også, at der arbejdes "benhårdt" på at finde en løsning, der kan sikre beboerne hurtigst muligt.
- Vi forstår til fulde den utryghed, som vores beboere står med. Vores førsteprioritet er stadig beboernes sikkerhed. Fredag fik vi at vide, fra vores forsikringsrådgiver, at beboerne skulle henvende sig til deres eget forsikringsselskab - og i dag har vi fået en ny melding, siger direktør Pia Skov i meddelelsen.
- Derfor har vi i dag prioriteret at ringe rundt og har fortalt hver enkelt om situationen. Og vi har desværre måttet bede dem om ugen ud at opholde sig der, hvor de har været siden fredag.
Sent fredag blev beboere fra 65 boliger, der er administreret af Boliggården, evakueret.
Her fik de at vide fra Boliggården, at de ville få dækket hoteludgifter over weekenden, hvis de ikke havde andre steder at bo.
Men nu skal beboerne blive, hvor de er - i hvert fald til om med den kommende weekend, oplyser Boliggården.
Evakueringen skyldes, at de vurderes at være i nedstyrtningsfare på grund af projekterings- og udførselsfejl, har ingeniørfirmaet Sweco vurderet.
Siden har det været diskuteret, hvorvidt det er beboernes egne forsikringer eller boligselskabets forsikring, der skal betale for beboernes genhusning.
Mandag skrev TV 2 Kosmopol, at boligselskabet Boliggården havde bedt beboerne om at kontakte deres egen forsikring for at blive genhuset.
Men i følge forsikringsekspert Anne Garde Slothuus, som mediet har talt med, så kan boligselskabet ikke gøre det. I stedet er det Boliggårdens ansvar at genhuse.
Direktør Pia Skov understreger i pressemeddelelsen, at det er vigtigt, at ingen opholder sig i de evakuerede boliger.
Boliggårdens slogan er "Når vi vender hjem", men de evakuerede beboere må altså fortsat afvente, hvornår de kan vende hjem.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker