Det seks danske F-16-fly, der har fløjet bombemissioner over Libyen, skar sig onsdag morgen for sidste gang gennem luftrummet over Sigonella-basen på Sicilien.
- Nu kan vi slippe tøjlerne, fordi vi er færdige med vores opgave, siger oberstløjtnant "Bøj", der indtil onsdag har været chef for det danske kampfly-bidrag.
Han optræder af sikkerhedshensyn med sit pilotkaldenavn.
Som en afskedshilsen fra luften tippede flere af F-16-piloterne deres kampfly i luften til de resterende 53 flyversoldater i den danske afdeling på basen, der er i gang med at pakke det sidste grej fra missionen ned.
F-16-flyene og de seks danske jagerpiloter vil på vejen tilbage mod Danmark overhale et Hercules-transportfly, der tidligere på morgenen forlod landingsbanen med over et halv ton material samt 38 danske flyversoldater, der har gjort tjeneste på Sigonella-basen.
De syv fly lander efter planen ved middagstid på flyvestationen Fighter Wing Skrydstrup ved Horsens.
- Når vi lander er der en masse mennesker, blandt andre generalen, der står og venter på os for at sige pænt goddag og velkommen hjem. Jeg kan mærke, at folk glæder sig rigtig meget til at komme hjem og mødes med deres familier, fortæller "Bøj", inden han stiger om bord på Hercules-flyet.
De danske styrker har gennem syv måneder haft base på Siciliens sydspids, mens de sammen med blandt andre britiske og franske styrker fløj bombetogter over libysk luftrum.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde